SNEDKERMØBLER på bestilling
Vi har 25 års erfaring med custommade møbler og inventar. Sammen med arkitekter og designere har vi skabt nye klassikere, der kan holde i generationer.
Alle møbler laves i forskellige mål og træsorter.
25 nye skranker til Gentofte Hospital
Som det første man møder som patient på sygehuset, skal skrankerne på Gentofte Sygehus byde velkommen. Venligt og åbent. Samtidig skal hygiejnen være i orden, og det skal være nemt for personalet at udføre deres arbejde.
VÆLG TRÆSORT, OVERFLADE og størrelse
Skal det være nordeuropæisk eg, valnød eller bejdset ask. Vores speciale er kærligheden til det massive træ. Lad os råde om de muligheder, vi som fagmænd kan anbefale.
HELHED OG DETALJER
Skrankerne til Gentofte hospital er lavet i kompositmateriale, linoleum og træ.
I designmanualen er alle detaljer for skrankerne beskrevet. For eksempel hvor den skjulte kabelføring munder ud, så bygningshåndværkerne véd præcist, hvor kabler skal føres op af gulvet i forhold til skrankens placering.